Inspiration

Derfor bør du vælge en variabel elpris

Synes du også, det kan være svært at gennemskue, hvordan du får den absolut bedste elaftale hos en elleverandør? Og er du derfor i tvivl om, om du rent faktisk kan spare penge? Så er det helt sikkert valget mellem en fast eller en variabel elpris, der står øverst over de valg, du skal træffe.

Og det kan da også være svært at finde ud af, hvilken aftale der er bedst.

Så hvad skal du vælge? Og hvad betyder det egentlig, at en elaftale enten har en fast eller en variabel elpris?

Hvad er forskellen?

Har du en elaftale med en fast pris på din strøm, betaler du den samme pris for strømmen hver dag, hele året rundt over en bestemt periode – ofte er det den periode, du har bundet dig til din elleverandør eventuelt via et abonnement. Nogle steder er det nogle få måneder, mens det andre steder kan være helt op til et år.

Det betyder, at prisen på el kan stige og falde i løbet af døgnet uden, at det har nogen påvirkning på din pris. Det har det derimod, hvis du har valgt en elaftale med en variabel pris på strøm. Denne følger nemlig en elspotpris, hvilket vil sige, at du betaler lige præcis det, som én kWh koster på det tidspunkt, hvor du bruger den.

Det er en fleksibel og profitabel løsning

Men hvad skal du så vælge, hvis du vil have den billigste elaftale? Med en variabel vs fast elpris kan der være mange penge at spare. Og ofte findes besparelsen i den variabel elaftale. Med den har du nemlig mulighed for at udnytte de tidspunkter på døgnet, hvor strømmen er billigst. Det betyder, at du kan vente med at starte vaskemaskinen eller sætte bilen til at lade til det tidspunkt, hvor du betaler mindst for strømmen.

Kommentarer lukket til Derfor bør du vælge en variabel elpris